Søndag 2022-03-13 Fredelig fødselsdag
Frida: 20 år, 6 mdr. Sigurd: 18 år, 0 mdr. Asta: 10 år, 11 mdr.
Endnu et barn skiftede status til voksen (ja, det var Sigurd). Det blev en familiedag: Morgenbrød, fællestur i parken, sushi til aftensmad og hygge.
Der var også tid til lusekontrol af Asta (frifundet) og præventid klipning af katten Eigil. Han plejer at få filtret pels om foråret og det plejer at filtre så meget at han må pelses helt i bund flere steder. Denne gang blev det med afstandsstykke og det endte med et ret hæderligt udseende. Nu håbes der på at det har virkning.
Lørdag 2022-03-12 Pyjamasfødselsdag
Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 11 mdr.
Asta tog til aftenfødselsdag hos M fra klassen. Dresscode var pyjamas, medbragt dyne en bonus. De skulle nu ikke overnatte og der var på absolut ingen måde søvnig stemning da der blev afhentet. Ungerne havde gang i en slags gemmeleg og den kan man jo ikke afbryde når den er i fuld gang, vel? Tricket var at der gik ca. 2 sekunder fra forgående omgang var slut til der startede ny, så det tog et par omgange for forældrene at forstå de blev narret så de kunne danne fælles afhentefront.
Fredag 2022-03-11 Musikaftale, take 1
Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 11 mdr.
Asta og 2 andre fra skolen tog hjem til klassekammeraten M om eftermiddagen for at lave musik. Det gik rigtig godt og det skadede næppe at der blev afsluttet med fælles computerspil. De Voksne snakker om at prøve at gøre det til en fredagsting. Der er bare lige det der med instrumenterne, der gør det til lidt af en udfordring at lade det gå på omgang.
Imformation til folket: TV2 Lorry har lavet et 10-minutters indslag om Georg Stage. Onkel rejsende Frida har ingen replikker, men kan ses i baggrunden et par gang hvis man er opmærksom!
Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 11 mdr.
Tåge om morgenen, sol om eftermiddagen, Asta til svøming uden legeaftale.
Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 11 mdr.
Rutinebesøg i Blodbanken, rutinedag i skolen, rutineafslapning i hjemmet.
Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 11 mdr.
Det var store knædag: Hanne cyklede på arbejde og cyklede til et sted der skulle kigges på. 20 kilometer! Knæet havde det godt bagefter, så det med at bøje er på plads. Vrid er stadig ikke godt.
Asta havde svømmedag og tog hjem til en medsvømmer direkte fra skole. Med, gentager MED svømmetøj som forældrene for en gangs skyld havde været forudseende nok til at give hende med i skole, så de ikke skulle forbi svømmehallen med det. Forældrene er stolte af sig selv og snakker ikke om hvor mange gange det tog at lære.
Mandag 2022-03-07 Rygsæksspejder
Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 11 mdr.
Før spejder skulle Asta pakke rygsæk (det gjorde hun i går). Da hun kom derned skulle de tømme rygsæk, kontrollere indhold, pakke rygsæk, justere rygsæk og løbe stafet med rygsæk. Der varmes op til weekendtur i foråret og den helt store spejderlejr til sommer.