Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2012 => Uge 6
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2012-02-12 Opvasketid

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 10 mdr.

Ak, ikke så snart er den ene hårde hvide ting fikset før den anden bryder sammen. Denne gang strejkede opvaskemaskinen og Toke var godt i gang med at skille den ad, da han fik den gode ide at undersøge om vandtilførslen virkede. Det gjorde den så ikke - det lader til at de gentagne vandafbrydelser fra vaskemaskineraparationen havde fået noget til at sidde fast i ballofixen, for der kom intet vand ud i slangen til opvaskemaskinen. Toke er ikke mand for at rode med den installation, så der skal professionelle til.

Den manglende opvaskemaskine gjorde naturligvis at der skulle vaskes op i hånden! Gys & gru! Frida var med på lidt køkkenhygge og kløede på sammen med Hanne. De arbejde i 1½ time indtil de nåede gryderne og Frida blev kommanderet fri af mor.

Sigurd: Hey! Det ligner rigtige spejlæg!
Far: ? Sigurd: Altså dem man ser på tegnefilm!

-1714_5_FridaAstaHanneSigurdDuplo

Her samles ungerne

-1653_3_SigurdDuplokanon

Dødsstrålekanon, naturligvis

-1743_HoejttalereFjernsyn

Lige!

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2012-02-11 Sultne Asta

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 10 mdr.

Efter en skranteuge var Asta fast besluttet på at genopbygge fedtdepoterne. Hun guffede kraftigt i sig hele dagen og tog en særlig stor portion astensmad + tilskudsblanding ved sengetid.

Sigurd fik fri snor og eftersom far lige havde købt Humble Bundle for Android, gik hans dag med at skifte mellem World of Goo og EDGE. Frida fik en veninde på besøg & overnatning.

Forældrene fik sat skik på huset og flyttet anden halvdel af brændet fra garagen til kælderen. Der ser ud til at være nok til resten af sæsonen og i så fald er forbruget for en fuld sæson noget i stil med 3-4 m³ (de ægte, ikke "skovrummeter").

-0826_8_AstaOpvaskemaskine

Fælden klapper

-1121_1_KattefodsporSne

Varm kat

-1143_4_AstaBlaabaer

Blåbær styrer!

-1233_2_FridaPoelsehorn

Den glade bager

-1349_2_AstaPoelsehorn

Det i midten er bedst!

-1525_SigurdPuli10

Sigurd staver

-1518_3_AstaStoevler

Smage

-1519_8_AstaStoevler

Mærke

-1519_13_AstaStoevler

Betragte

-1516_6_AstaHanneStoevsuger

Kopisten

-1517_4_TauSigurdSofa_E

Kropssprog

-1734_Findpaainator

Når man keder sig

Skriv en kommentar
 

Fredag 2012-02-10 Avancerede drillerier

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 10 mdr.

Sigurd spiller som bekendt Minecraft. Mere specifikt: Sigurd bygger alverdens ting i Minecraft. Fredag er spilledag så han havde Touch-Paden med i skole og byggede løs ved eftermiddagstid. Pludselig opdagede han at der var tre andre avatarer inde i hans verden; den ene byggede et lille hus, de to andre rendte rundt og hærgede hans strukturer. Ups. Hvad gør en Sigurd så?

En egenskab ved Minecraft på mobile enheder er at man skal være i nærheden af hinanden for at kunne spille sammen. En voksen hjalp med at eftersøge synderne og fandt tre drenge i naboklasseværelset, der sad og spillede Minecraft. De bedyrede at det ikke foregik i Sigurds verden, men indicierne var temmelig overvældende. Det var de dog ikke for den ikke-så-teknisk-kyndige voksne, så deres udsagn blev godtaget. En dreng fra de ældre klasser hjalp Sigurd med at hælde hærgerne (og byggeren) ud af hans verden og far fik senere slået deling af egen verden helt fra (hvilket nok burde have været default).

Efterspil: Toke ringede til en af de tre drenges far og snakkede med ham om det. Ret beset var der sket begrænset skade på Sigurds verden, men Sigurd var temmelig ked af det og der er ret bisset at ødelægge andres strukturer. Den anden far var vældig lydhør og undersøgte sagen. Det viste sig så at være en helt fjerde dreng der havde hærget - den samme dreng som senere hjalp Sigurd med at lukke spillet for omverdenen. Samvittighedsnaget havde tydeligvis tynget.

Frida faldt på vejen hjem og slog venstre knæ. Hendes nuværende skadesstatus er dermed venstre fod, venstre knæ & venstre hånd. Det forventes at hun slår venstre albue eller venstre hofte i morgen.

Vaskemaskineeventyret ser ud til at være slut i denne omgang. Toke nåede at rode en del med den og filtret er nu helt rent. Det hjalp dog ikke, så der blev snakket om at søge professionel hjælp eller sågar anskaffe en ny. Der blev foretaget et sidste "jeg prøver lige at åbne låget og kigge indeni", der afslørede at vaskemaskinens dansen rundt på gulvet havde fået en indre ledning til at rive sig løs. Heureka!

Asta vågnede sent i går aftes og kunne ikke sove i et par timer. Hun gentog nummeret i dag, men det var heldigvis nok for hende at ligge og pludre i sin seng i rigtig lang tid.

-1103_3_AstaBarnevogn

Fremad!

-1435_MonsRotte_Collage

Batterier ikke påkrævet

-1448_3_DoedRotte

Over'n'out

-2244_1_TauHanne

Varmesugere

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2012-02-09 Træt bibliotekstur

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 10 mdr.

Asta vågnede ikke i nat, men far var stadig træt så formiddagen var en kopi af gårsformiddagen. Han livede nu lidt op over middag og var med på musik og kravlen rundt på gulvet. Ellers er det nu mest Frida & mor der styrer kravle-rundt-på-gulvet-legen. Det er noget med at gemme sig bag sofaen og overraske en storgrinende Asta.

Om eftermiddagen tog Sigurd, Frida og en af Fridas veninder direkte fra skole til biblioteket, sammen med Asta & far. Det var hyggeligt nok men de store unger var lidt torsdagstrætte så det blev en kort tur. Frida fik lånt Scott Pilgrim #4-6 og Sigurd endnu en dyrebog.

-1540_AstaFrida

Storesøster++

-1637_2_SigurdAstaRisskovBibliotek

Ganske simpelt

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2012-02-08 Stenerdag

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 10 mdr.

Asta syntes det var dag om natten så far mente det var nat om dagen. Det er heldigvis muligt at få en halv times næsten-lur på gulvet i Astas værelse, mens hun kravler rundt på gulvet og hen over ens hoved. Det lader til at der kun er søvnrytmeforstyrrelser tilbage af hendes maveonde.

-0231_5_AstaMonsBog

De kære små... Klokken 2.30 om natten! Sov! Sov! Sov!

-1711_5_AstaHanneHalstoerklaede

Hej mors halstørklæde

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2012-02-07 Skavankstatus

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 10 mdr.

Asta havde det meget bedre i dag og var med på at spise fast føde både til middag og til aften. Der var ingen opkast og hun kravlede rundt på egen hånd en stor del af tiden.

Frida meldte om aftenen at hendes hånd havde det bedre, men at foden gjorde ret ondt. Det blev nok heller ikke bedre af at de lavede miniløb til spejder. Hun havde støtteforbinding på hele dagen, måske mest for den psykologiske virkning. Hun kommer næppe til dans i morgen.

Den løsrevne vaskemaskine blev skubbet på plads, kilet op og dæmpet i siderne med skumgummi. Ganske godt opsat, syntes Toke og tændte for den. Maskinen meldte prompte at der var problemer igen, denne gang med vandtilførslen. Vandtilførslen sker på bagsiden af vaskemaskinen og roderi deromme kræver at maskinen skal hives helt ud. Suk.

Som en opfølgning på gårsdagens brændeovnseksperiment forsøgte Sigurds at mærke lågens temperatur uden at få nye brandvabler. Han lavede et nydeligt hurtigt tap med fingeren og slap derved for at betale flere lærepenge.

-1119_AstaBarnevogn

Sideblik

-1642_3_AstaSkab

Narnia efterlyses

-2050_FridafodForbinding

Indpakning

Skriv en kommentar
 

Mandag 2012-02-06 Skrantedag

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 10 mdr.

Asta va noget splattet om morgenen og tog en tidlig middagslur hvor hun kastede lidt op. Hun ville ikke have brød eller kamillete, men drak noget mælk som blev indenbords. Hun skiftede mellem at sidde på gulvet med far og sidde oppe hos far det meste af dagen.

Der var nu lige en enkelt afbrydelse: Fars roden med vaskemaskine havde efterladt den næsten, men ikke helt, som før roderiet blev påbegyndt. Ved middagstid lød det som om døren var ved at blive sparket ind af en hest i kælderen. Det viste sig at være vaskemaskinen der havde slået en stolpe løs og var ved at flygte hen over kældergulvet. Den blev stoppet før afløbsslangens maksimaludstrækning blev overskredet. Med en Asta på armen er det sin sag at håndtere en svinghjulsudstyret centrifuge,, men hun syntes heldigvis at rysteriet var sjovt og der var kun 9 minutter tilbage af programmet.

Da Frida kom hjem klagede hun over at have ondt i den kælketurskvæstede hånd. Hun havde også slået foden og følte sig noget stakkels. Sigurd havde pådraget sig en rabalderforkølelse, men insisterede alligevel på at tage til drengetons om aftenen.

Tilsyneladende inspireret af Asta besluttede Sigurd sig til at afprøve om brændeovnen var varm når der var ild i. Han gik resolut hen og plantede spidsen af pegefingeren på lågen. Derved lærte han at den var varm nok til at give en brandvabel.

-1630_1_AstaReklameblade

Reklameblade er glimrende til hærgning

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->