Frida, Sigurd og Astas dagbog

Søndag 2010-02-28 Drengene på udflugt

Frida: 8 år, 5 mdr. Sigurd: 5 år, 11 mdr.

Sigurd og far tog til Onkel Henriks fødselsdag, mens mor blev hjemme og ventede på Fridas hjemkomst på spejderlejr. Onkel Henrik bor på Fyn, så det tog et par timer at komme derned. Det gik nu fint nok og dernede fandt Sigurd sammen med en teenagedreng. Onkel Henriks racerbane var sat frem og de to havde vældig meget sjov med den. Der var også lige en flok andre gæster, en Faster Laila og en Fætter Birk, der var vældig charmerende og i godt humør. Laila & Henrik har fået 6 timers sammenhængende søvn et par gange for nyligt, så det går hastigt fremad.

Frida kom hjem fra spejderlejr og berettede om at det havde været rigtig godt. De havde selvfølgelig været på skattejagt aka natløb og havde balanceret på væltet træstamme over en å. For enden af træstammen skulle man klatre over en forhindring og her kunne man falde rigtigt i vandet!. Mor spurgte Frida hvordan hun klarede dén del, hvortil Frida kunne fremvise en beskidt gipsarm med skrammer. Gad vide om den holder 1½ uge endnu?

Lørdag 2010-02-27 Andre fornuftige mennesker

Frida: 8 år, 5 mdr. Sigurd: 5 år, 11 mdr.

Når man i hverdagen ofte bliver mødt af mennesker, der angiver at det er bedst at børn aldrig kommer til skade kan man godt gå hen og blive lidt deprimeret over den manglende tilslutning til en mere ... afslappet holdning til emnet. Så er det rart at blive mindet om at det ikke står helt så slemt til.

Frida skulle til spejderlejr og Toke skulle køre hende og nogen andre børn. Der var afgang fra spejderhytten og ungerne blev fordelt i bilerne. En anden far med stor bil tog de 3 piger der var og 2 drenge blev under protester om pigelus og lignende proppet ind i samme bil, mod at de fik lov til at kaste pinnochiokugler i nakken på pigerne. Lidt småsnak med en anden far afslørede at de også havde bygget iglo og der blev udvekslet byggetips. Bilerne blev startet og Toke kørte med et par knægte, der livligt diskuterede klemte fingre i døre, atombomber, deodorantflammekastere og at den ene havde bygget iglo og sovet i den (tid til at starte en klub?). Good times. Destinationshytten lå nede af en markvej, så ungerne skulle gå det sidste stykke. Toke og den anden forældre beredte sig rutinemæssigt på at slæbe tasker, men blev afvist af en spejderleder, der meddelte at spejderne selv kunne klare det.

Nu havde Frida gips på armen, så som omsorgsfuld far meddelte Toke spejderlederen at det var et mildt brud og at hun sagtens kunne komme med på løb & sådan. Spejderlederen lod venligt og en anelse overbærende forstå at det sådan set også var det hun havde regnet med. Der var flere ting fra dagen og det hele var små detaljer og henkastede bemærkninger. Tilsammen malede det et tydeligt billede af at både forældre, ledere og børn fra Fridas spejdertrup hører til en gruppe hvor det er okay at man kan få våde sokker, fingre i klemme og søm i fødderne. Det burde ikke komme som en overraskelse, men det gjorde det nu alligevel. På den glædelige måde.

Derhjemme gik der tre timer med at rydde op i et halvt skab. Sådan er det med gamle papirer.

Mor: Hvad siger du, Sigurd, har vi ikke fortjent en is til dessert, mens vi ser børnetime?
Sigurd: Nix!

Fredag 2010-02-26 Regn og slud

Frida: 8 år, 5 mdr. Sigurd: 5 år, 11 mdr.

Nu lakker det mod enden, som manden sagde, da han hældte fernis ned af ryggen. Dagen var fyldt med plusgrader og snesmeltende regn. Det gik hårdt ud over det tidligere så nydelige snedækkede landskab og erstattede de rene dyner med snavset grøde.

Torsdag 2010-02-25 Store vanter?

Frida: 8 år, 5 mdr. Sigurd: 5 år, 11 mdr.

Fridas gipssubstitut må helst ikke blive vådt, så der spekuleres på om der kan organiseres et posesystem, så hun kan lege ordentligt i sne. Frida selv mener bare at hun kan holde hånden inde i jakken, så det kan være det bare bliver sådan. Hun er ikke ked af det længere, men var noget muggen hen over dagen, klagede over kløende arm og prøvede at overtale far til at pille gipsen af. Forstående far trøstede hende med at det vil føles meget værre om en uges tid.

Onsdag 2010-02-24 Ked af det Frida

Frida: 8 år, 5 mdr. Sigurd: 5 år, 11 mdr.

Frida er ikke for glad for den brækkede arm. Det gør ikke ondt eller noget, men det kolliderer med at drøne rundt og lege i sne næste weekend, hvor hun skal på spejderlejr. Selvom forældrene forsikrede hende om at hun nok skulle komme afsted og komme udenfor, lader det til at hun har et indre billede af at sidde og kede sig, mens de andre har det sjovt. Men mon ikke det går over om et par dage?

Tirsdag 2010-02-23 Brækket arm

Frida: 8 år, 5 mdr. Sigurd: 5 år, 11 mdr.

Fridas spejdermøde foregik på skøjtebanen nede foran Musikhuset. Det gik glimrende, lige indtil hun fejlbedømte afstanden til rækværket og bankede hånden ned i isen. Da hun kom hjem, klagede hun over ondt i hånden og det blev tid til en tur på skadestuen. Det er også efterhånden 5 år siden sidst. Naboerne passede Sigurd indtil Tante Anne & Onkel Jacob tog over og lagde ham i seng. Tak til de frivillige - den slags ture er noget lettere uden en Sigurd på slæb.

Mor var til Big Band, så det blev en bustur i stedet for bilen. Der var relativt stille på skadestuen og det tog kun en halv times tid at få konstateret at Frida havde fået et "børnebrud". Den slags er ikke spor dramatisk: Der er en mindre skade på knoglen, der vokser sammen på et par uger. Der kom gips (okay, plastic, men det fungerede som gips) på armen, så det bliver næppe til flere sneboldkampe denne vinter. Det var Frida noget muggen over, for hun skylder Onkel Jacob en vasker.

Mandag 2010-02-22 Ud og meget hurtigt hjem igen

Frida: 8 år, 5 mdr. Sigurd: 5 år, 11 mdr.

Dagen startede klokken 5.15 med en far, der skulle afsted til USA. Der blev sagt farvel til en søvnig Sigurd, en søvning mor og en vågen Frida - hun er ikke for glad for at nogen fra familien er væk i længere tid. Et par arbejdskammerater havde overnattet i fælleshuset og de traskede mod lufthavnsbussen. Vejret var fremragende, hvis altså man er til stiv modvind, snefald og fygning. Bussen kom ikke for hurtigt frem mod lufthavnen, men det endte alligevel også med at flyafgangen blev udskudt en time pga. sne. Kaptajnen og stewardesserne oplyste at sneen gjorde det umuligt at forudsige præcis hvornår afgangen var og at det var det samme i København. Det forhindrede naturligvis ikke passagererne i at gribe fat i stewardesserne efter tur og spørge om netop deres fly i København var forsinket. Heller ikke selvom sidemanden netop havde spurgt om det samme og fået svaret "vi ved ingenting". Suk... Nå. Da erkendelsen endelig havde sat ind blev folk såmænd vældig omgængelige og flypersonalet fyldte på med rundstykker og kaffe.

Der gik mere end en time, men så klarede det nok op til at det var tid til at flyve. En omgang de-ice og maskinen rullede mod startbanen. Rulle, rulle, rulle. Snedrive.

Banerydderne havde lige overset at det ikke er nok at flyvemaskinerne kan lette fra startbanen, de skal også kunne komme hen til den. Mens der blev ventet på en mand med en skovl, udløb fristen for at lette - det er noget med at de-icing kun virker et stykke tid. Tilbage til terminalen for de-ice II. En af passagererne forsøgte gentagne gange at vinde prisen som årets mest egoistiske & uforskammede person. Det var interessant at betragte stewardessernes diskrete professionalisme, da han begyndte at puste sig op: Hurtigt og roligt var han mandsopdækket af to stewardesser, heraf en af dem en stor fyr, der talte venligt og bestemt til ham.

Nuvel, efter hr. jeg-er-den-eneste-i-verden-der-betyder-noget havde forsøgt at få stoppet de-ice II, så han kunne komme af flyet, blev speederen trykket i bund. Fly op over skyerne, kaffe udleveret, fly ned under skyerne, Kastrup. Kl.11.15. Flyet til Atlanta fløj kl. 11. Flokken gik til transithall og trak et nummer. Desværre fungerede nummersystemet med prioritering efter rejsetype og når man rejser på Monkey-class kommer alle andre først. 2 timer senere blev der tid ved skranken.

En meget venlig dame hamrede løs på tasterne, tilkaldte hjælp fra en fyr med sølvflyvemaskine på jakke og en fyr med guldflymemaskine på jakken. Det tog en halv time, før hun beklageligvis måtte melde at det var rejseselskabets problem at få regnskabet til at gå op. Augh! At finde et roligt hjørne og ringe til rejseselskabet, hvor monkey class slog igennem igen, så Jørn kom bagest i telefonkøen. Da Jørn fik kontakt fik han kæmpet sig gennem Level 1 telefonsupport og sat i kø til Level 2. Efter et par minutter lukkede de forbindelsen. Ny opringning, denne gang fra to telelefoner samtidig, ny venten i kø... Jørn kom igennem igen og snakkede videre, men det eneste der kunne findes var ikke særlig godt. Det endte med at turen blev aflyst og holdet måtte vende slukørede hjem. Øv.

Derhjemme havde Sigurd været til fastelavn i børnehaven og givet den gas som søuhyre. Det var så også det mest positive der kunne siges om børnehaven den dag, for begge pædagoger på stuen her netop sagt op. Der har været så massivt et frafald i institutionen at der nu iværksættes en undersøgelse af hvad det kan skyldes. For Sigurds er det nu ikke direkte problematisk. Han hygger sig med de jævnaldrende og har forlængst vænnet sig til at De Voksne er en stadigt skiftende skare af mennesker.

Dagen sluttede nu alligevel godt, for De Kære Små havde bygget velkomstsnemand til far.